Nyheder

Få hjælp til din virksomheds faste omkostninger

Som virksomhed kan du ansøge om kompensation for en andel af din virksomheds faste omkostninger.

Erhvervsstyrelsen har udmeldt, at ansøgning omkring kompensation for faste udgifter åbner onsdag den 8. april.

Der vil være flere af jer, som vil være berettigede til kompensation fra denne ordning, men også mange af jer der desværre ikke kan komme i betragtning.

Ordningen dækker i perioden fra og med 9. marts til og med 8. juni 2020 en andel af din virksomheds faste omkostninger til fx afskrivninger, husleje, anden leje og leasing samt renteomkostninger.

Ordningen er for virksomheder, der har faste omkostninger for mindst 25.000 kr. i perioden fra og med 9. marts til og med 8. juni 2020.

  1. og derudover forventer et fald i omsætningen på mindst 40 % i hele perioden, eller
  2. i en periode har haft forbud mod at holde åbent og ikke har haft omsætning i hele denne periode.

Kompensationen for faste omkostninger afhænger af den faktiske omsætningsnedgang i perioden.

Dvs. det er din virksomheds omsætningsnedgang, som er afgørende for din dækning.

  • Nedgang på 40-60 %: Kompensation 25 %
  • Nedgang på 60-80 %: Kompensation 50 %
  • Nedgang på 80-100 %: Kompensation 80 %
  • Forbud mod at holde åbent: Kompensation 100 %.

Som del af din ansøgning skal du opgøre det forventede fald i omsætningen i din virksomhed samt din virksomheds forventede faste omkostninger for perioden fra og med 9. marts til og med 8. juni 2020.

Revisorerklæring

For at kunne søge om kompensation for din virksomheds faste omkostninger, skal du have udarbejdet en erklæring fra en uafhængig godkendt revisor på, at du har opgjort omsætning og faste omkostninger korrekt.

Derfor er det vigtigt, at du kontakter og indgår aftale med os i god tid, inden du tænker at indsende din ansøgning. Prisen for erklæringen vil afhænge af opgavens omfang og vil som udgangspunkt være efter medgået tid.

Vi yder naturligvis gerne assistance med udarbejdelse af opgørelserne til brug for ansøgningen.

Bemærk at der gives støtte til 80 % af udgifterne (dog højest 16.000 kr.) til revisorerklæring, hvis ansøgningen om kompensation imødekommes, så for langt de fleste bliver prisen overkommelig.

Afslutning

Der skal i forbindelse med ansøgningen udarbejdes en del materialer. Bogholderiet skal eksempelvis være ajourført pr. den 29/2 2020 osv.

Vi har vedhæftet en generel tjekliste som kan bruges til inspiration. Er du kunde hos ANKER HØST, så har vi naturligvis mange af informationerne i for vejen.

Hent tjeklisten her (PDF)

Men inden du går i gang vil vi anbefale, at du ringer til din sædvanlige kontaktperson hos ANKER HØST. Du kan finde yderligere inspiration på dette link: 

Virksomhedsguiden - Få hjælp til din virksomheds faste omkostninger

God påske

Venlig hilsen

ANKER HØST